Hvad påbuddet siger
Indiens ministerium for elektronik og informationsteknologi sendte den 8. oktober et påbud til alle sociale mediers mellemled, fra sin afdeling for cyberlovgivning, med sagsnummer 16(2)/2026-CyberLaws og underskrevet af vicedepartementschef Ajit Kumar. Det gælder straks. Ministeriet offentliggjorde det ikke; teksten nåede offentligheden gennem MediaNama.
Påbuddet beder platformene udvise “forstærket omhu” over for falsk, vildledende eller manipuleret indhold, der kan påvirke den offentlige orden. Det fremhæver gamle fotografier og videoer fremstillet som aktuelle begivenheder, syntetisk genereret audiovisuelt materiale, efterligning af offentlige myndigheder eller enkeltpersoner, og materiale der kan tilskynde til vold.
Fire operative krav følger. Platformene skal forhindre og holde op med at fremme ulovlig information i de kategorier, der allerede står i IT-reglerne; “give fortrinsret til rapporter og klager” fra autoriserede statslige organer, når indholdet har betydning for den offentlige orden; “identificere og på passende måde mærke eller kontekstualisere manipuleret, syntetisk genereret eller vildledende indhold”, især når det skildrer en aktuel begivenhed; og gennemføre oplysningstiltag, der beder brugerne tjekke kilde, dato og ægthed før deling. En yderligere bestemmelse kræver rettidigt samarbejde med politiet. MediaNama bemærker, at nummereringen springer bestemmelse (v) over, som mangler i den kopi, der cirkulerede.
Hvorfor mærkningskravet er bredere end reglerne
Indien regulerer allerede AI-genererede medier. Den ændring af IT-reglerne, der blev bekendtgjort den 10. februar og trådte i kraft den 20. februar, definerer “syntetisk genereret information” som lyd, billede eller audiovisuelt materiale, der fremstår ægte, hvilket lader tekst falde udenfor.
Påbuddets mærkningsbestemmelse har ingen sådan grænse, nævner ikke februarændringen og føjer “manipuleret” og “vildledende” til opregningen. MediaNamas pointe er, at det dermed bliver op til hver platform at afgøre, hvad der tæller som vildledende, uden definition og uden angivet proces.
Sammenhængen
Påbuddet kom, mens der var protester i Delhi og Mumbai mod den særlige intensive gennemgang af valglisterne, med en demonstration indkaldt ved Jantar Mantar den 10. oktober, der kræver valgkommissær Gyanesh Kumars afgang. Deccan Herald skrev, at det også fulgte efter en deepfake-video med telugiske filmskuespillere, der spredte sig bredt i løbet af ugen.
Indvendingen
Internet Freedom Foundation krævede den 9. oktober påbuddet trukket tilbage. Hovedargumentet handler om kompetence: paragraf 79(2)(c) i IT-loven knytter ansvarsfriheden til en omhu, der er fastsat i bekendtgjorte regler, og “forstærket omhu” står hverken i loven eller i reglerne. Påbuddet angiver ingen bestemmelse, der giver ministeriet ret til at udstede det, og blev godkendt af en unavngiven “kompetent myndighed”.
Organisationen siger også, at teksten fjerner kvalifikationen “bevidst og forsætligt” fra regel 3(1)(b)(v) og tilføjer “social ro”, som ikke er blandt grundene til at begrænse ytringer i forfatningens artikel 19(2). At bede platforme forhindre sådant indhold svarer efter dens opfattelse til den proaktive overvågning, reglerne kun tillader i snævre kategorier, og hverken “autoriserede statslige organer” eller “fortrinsret” er defineret.
Hvad der kræves af hvem
IFF vil have ministeriet til at offentliggøre påbuddet i sin helhed, inklusive den manglende bestemmelse, at angive hvilken hjemmel det er udstedt under, og enten trække det tilbage eller bekræfte, at det ikke skaber pligter ud over loven og reglerne. Organisationen vil også vide, hvilke organer der klager med henvisning til det, og hvor mange klager der er tale om.
Af platformene beder den om, at alle statslige henvendelser modtaget under påbuddet offentliggøres, at der kun handles på henvendelser, der opfylder standarden fra Shreya Singhal, at protestindhold ikke filtreres eller nedprioriteres proaktivt med henvisning til påbuddet, og at brugere får besked, når en handling følger af en statslig klage.
Hvad man skal følge
Om MeitY offentliggør teksten, og om nogen platform offentligt siger, hvad den gør ved den. Ingen af delene er sket, og et påbud, der ikke offentliggøres, kan kun måles udefra, på sine virkninger.
