En stigning på 54 procent oven på et år, der allerede fordoblede sig
Strateger i Goldman Sachs under ledelse af Ryan Hammond venter, at USA’s fem største hyperskalerere — Amazon, Alphabet, Microsoft, Oracle og Meta — bruger omkring 1.200 milliarder dollar på AI-infrastruktur i 2027, ifølge Bloomberg. Det er en stigning på mere end 50 procent fra de omkring 800 milliarder, selskaberne er på vej til at bruge i år, og det ligger over Wall Streets konsensus på 1.100 milliarder. Goldman sætter 2028 til 1.400 milliarder.
Prognosen er bemærkelsesværdig mindre for sin størrelse end for sin retning i forhold til alle andres. Analytikerkonsensus har brugt året på at opjustere og ender alligevel under det sted, bankens egne strateger lander. At ligge over konsensus er hele pointen med notatet: Goldman siger, at markedet endnu ikke har prissat, hvor meget de fem agter at bruge.
For at give målestok fremstiller holdet investeringerne i 2027 som en større andel af BNP end nogen teknologisk investeringscyklus siden jernbaneudbygningen i slutningen af 1800-tallet. Det er en sammenligning, økonomer vil skændes om, og den er Goldmans indramning, ikke en uafhængig beregning.
Indtægterne der skal komme
Det tal i notatet, der betyder mest, er ikke de 1.200 milliarder. Det er 300 milliarder — Goldmans skøn over de årlige AI-indtægter, selskaberne ville have brug for for at tjene det hjem, de lægger ud.
Det tal giver prognosen en prøvbar kant. Udgifter offentliggøres; indtægter indberettes. I de kommende kvartaler vil afstanden mellem de to vise sig i regnskaberne snarere end i fremskrivningerne, og det er afstanden, ikke investeringslinjen, der afgør, om cyklussen er en investering eller en byrde.
Der er allerede spændinger i materialet rundt om. Oracle, et af de fem, sendte varsel om force majeure på Project Jupiter, Stargate-anlægget på 2,45 gigawatt i New Mexico. SoftBank låner omkring 11 milliarder dollar på markedet for højrenteobligationer for at finansiere sin næste del af OpenAI. Crusoe trak sig fra en turbineordre på 1,25 milliarder. Intet af det modsiger Goldmans prognose — investeringer kan stige, mens enkeltprojekter mislykkes — men det betyder, at udbygningen ikke går jævnt.
Hvordan den står over for månedens andet store tal
En Brookings-rapport offentliggjort få dage før satte hele den amerikanske AI-udbygning til 10.300 milliarder dollar, eller 3,63 procent af BNP om året frem til 2032. De to tal er ikke alternativer og bør ikke læses som konkurrenter: Brookings tæller hele den nationale udbygning over syv år, Goldman tæller fem selskabers investeringer i ét.
Det, de deler, er forudsætningen om, at pengeforbruget fortsætter. Begge er fremskrivninger, og begge ville blive modbevist på samme måde — ved at et eller flere af selskaberne guider investeringerne ned. Det er ikke sket, og takten i månedens meldinger er gået den modsatte vej.
Hvad man skal følge, og hvor tallet kommer fra
Den praktiske prøve kommer med næste runde kvartalsforventninger. Hvert af de fem giver et investeringsudsyn, og det er de tal — ikke en strategs model — der viser, om 1.200 milliarder for 2027 er forsigtigt, nogenlunde rigtigt, eller et toppunktsskøn, der siden trækkes tilbage.
To ting af anden orden er værd at følge ved siden af. Den ene er strøm: flaskehalsen i udbygningen er flyttet fra chips til nettilslutninger og produktion, og Oracles varsel i New Mexico minder om, at et gigawatt på et dias ikke er et gigawatt leveret. Den anden er finansieringssammensætningen. SoftBank på højrentemarkedet er et andet signal end Microsoft, der finansierer investeringer af den løbende pengestrøm, og en prognose på 1.200 milliarder siger intet om, hvor pengene kommer fra.
Dette er et skøn fra salgssiden, offentliggjort i et kundenotat og omtalt af Bloomberg den 25. september. Det er en banks model af fem selskabers hensigter, ikke en oplysning fra nogen af dem, og bør læses som det første.
