Meta opgjorde 3,912 milliarder dollar i amerikanske føderale forskningsfradrag for 2025 — mere end noget andet børsnoteret selskab — efter at have behandlet sine AI-datacentre som “pilotmodeller” og chippene i dem som materiale, der forbruges i eksperimenter, ifølge en undersøgelse offentliggjort af New York Times den 30. september.
Beløbet er steget stejlt. Det samme fradrag sparede Meta omkring 700 millioner dollar i 2023 og omkring 2 milliarder i 2024. Behandlingen skal være begyndt i 2024.
Hvordan fradraget er tænkt at virke
Fradraget for forskning og eksperimenter blev skrevet ind i amerikansk lov i 1981 for at støtte arbejde, hvis udfald er reelt usikkert. Materiale kvalificerer, når det er ikke-afskrivningsberettiget fysisk ejendom, der bruges direkte i kvalificeret forskning. Afskrivningsberettiget ejendom — den kategori, et datacenter fyldt med acceleratorer normalt falder i — kvalificerer ikke.
Metas position, som avisen beskriver den, er, at det at bygge og drive klyngerne i sig selv er forskningen. Selskabet har offentliggjort teknisk arbejde, der passer med den beskrivelse: et indlæg fra marts 2024 beskrev test af to klynger med 24.576 GPU’er hver, bygget med forskellige netværksdesign, for at finde ud af, hvilken der præsterede bedst.
Hvad skatteeksperterne sagde til avisen
Reaktionerne var delte. Skattejuristen Jeffrey Moeller sagde, at kommercielt tilgængelige, afprøvede produkter kan kvalificere som forskningsmateriale, når de er nødvendige for at løse en teknisk usikkerhed i et projekt. Shawn Marchant sagde, at han ville være skeptisk over for tilgangen i det store hele. Andre Shevchuck, partner i rådgivningsfirmaet BPM og specialist i fradraget, kaldte det at beskrive AI-datacentre som eksperimentelle for “ret vildt og langt ude”.
Den amerikanske skattemyndighed har tidligere afvist krav, der anvendte fradraget på afprøvet, kommercielt tilgængeligt udstyr.
Metas egne regnskaber sætter et tal på risikoen
Det mest sigende tal rapporterer Meta selv. Pr. 30. juni 2026 bar selskabet 18,74 milliarder dollar i brutto ikke-indregnede skattefordele, der dækker både forskningsfradrag og koncernintern prisfastsættelse i udlandet — en hensættelse, et selskab holder, når det ikke regner med, at hver position, det har taget, vil overleve en kontrol.
Metas talsmand Andy Stone forsvarede fradraget som et incitament, Kongressen skabte for at støtte indenlandske investeringer. Selskabet brugte 57 milliarder dollar på forskning og udvikling i 2025 og har ikke oplyst, hvor stor en del af fradraget der kommer fra datacentre.
Revisoren er også sælger
Metas revisor EY godkendte behandlingen og har siden solgt den samme tilgang videre til andre virksomheder, der vil modregne deres køb af AI-chips. Det er den del, der får følger ud over ét selskab: holder positionen, flyttes en del af omkostningen ved AI-udbygningen over på det amerikanske statsbudget som standard og ikke gennem en beslutning, nogen har stemt om.
Hvad der er værd at følge
Om skattemyndigheden åbner en kontrol, og om det næste regnskab fra et andet stort skyselskab viser et tilsvarende spring i forskningsfradrag. Hensættelsen, Meta bærer, er det klareste signal, der findes, om hvor trygge selskabets egne regnskabsfolk er.
