Udkastet
Europa-Kommissionen har åbnet for bemærkninger til et udkast til gennemførelsesforordning, der fastlægger, hvordan den vil føre håndhævelsessager efter AI-forordningen. Initiativsiden beskriver den som dækkende aktindsigt, processuelle garantier og forældelsesfrister for sanktioner, sådan som artikel 75c og 75d i forordning (EU) 2024/1689 kræver.
Dokumentet er registreret som Ares(2026)9589403 og fylder ti sider. Perioden åbnede den 12. oktober og lukker den 9. november 2026 ved midnat, Bruxelles-tid. Kommissionen planlægger at vedtage forordningen i fjerde kvartal i år. Da denne artikel blev skrevet, var seks bidrag offentliggjort, heriblandt ét fra den spanske sundhedsbrancheorganisation FENIN, der bad om afklaring af, hvordan fortrolige oplysninger fra tredjeparter i en værdikæde skal behandles.
Hvad artikel 75c og 75d faktisk gør
Artiklerne er nye. De blev føjet til AI-forordningen med den digitale omnibus om AI, og den konsoliderede tekst af 27. juli 2026 markerer dem som sådan.
Artikel 75c giver AI-kontoret sin egen afgørelseskompetence. Når det finder, at en operatør inden for anvendelsesområdet af artikel 75(1) ikke overholder reglerne, træffer det en afgørelse, der fastslår det — men det skal først meddele foreløbige konklusioner, der forklarer, hvilke foranstaltninger det overvejer, og det kan holde en struktureret dialog, hvor operatøren kan tilbyde tilsagn.
Sanktionerne hentes fra artikel 99, stk. 3 til 7, anvendt med de nødvendige tilpasninger. Administrative bøder efter artikel 99, stk. 4, dækker overtrædelse af enhver gældende bestemmelse i forordningen, også dem, der ikke er nævnt der, samt manglende efterlevelse af afgørelser truffet med kontorets egne beføjelser. At give urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger som svar på en anmodning sanktioneres særskilt.
Tvangsbøder er det skarpeste redskab. AI-kontoret kan pålægge dem for at tvinge et selskab til at underkaste sig en undersøgelse eller en inspektion, at besvare en anmodning om oplysninger, at gennemføre afhjælpende tiltag eller at efterleve en afgørelse. De skal være effektive og forholdsmæssige og må ikke overstige 5% af den gennemsnitlige daglige indtægt eller den globale årlige omsætning i det foregående regnskabsår, pr. dag.
Den Europæiske Unions Domstol har fuld prøvelsesret over en bøde eller en tvangsbøde og kan annullere, nedsætte eller forhøje den.
Hvem det rammer
Artikel 75(1), som ændret, gør AI-kontoret enekompetent i to tilfælde. Det første er AI-systemer bygget på modeller til almen brug, hvor modellen og systemet kommer fra samme udbyder eller samme koncern — med undtagelser for produkter i bilag I, systemerne i bilag III punkt 2, retshåndhævelse, grænseforvaltning og finansielle institutioner efter artikel 74(6), samt retsplejen. Det andet er ethvert AI-system, der udgør, eller er integreret i, en meget stor onlineplatform eller søgemaskine udpeget efter forordningen om digitale tjenester.
Kompetencen hæfter ved udbyderne. Den når den, der ibrugtager systemet, kun når denne også er udbyder eller del af samme virksomhed.
Artikel 75d er der, hvor gennemførelsesakten bestilles. Den siger, at retten til forsvar og til aktindsigt skal respekteres fuldt ud, at indsigten sker gennem en forhandlet udlevering, der beskytter forretningshemmeligheder, at AI-kontoret selv kan fastsætte vilkårene, hvis parterne er uenige, og at sagsmappen ikke omfatter kontorets interne dokumenter eller dets korrespondance med nationale myndigheder. Den pålægger også kontoret at offentliggøre sine afgørelser med parternes navne og sanktionerne.
Hvad man skal følge
Høringen lukker den 9. november, og vedtagelsen er planlagt inden årets udgang. Det spørgsmål, udkastet i praksis afgør, er, hvem på selskabets side der må læse beviserne imod det — mekanismen for forhandlet udlevering er den del, juristerne vil strides om, for en håndhævelsesmappe, som kun eksterne advokater må læse, er en anden proces end en, selskabet selv kan undersøge.
