Hvad der blev fundet
Anthropic meddelte den 23. september, at Claude har identificeret et hidtil ukarakteriseret enzymsystem i DNA hos bakteriofager, de vira der inficerer bakterier. Selskabet kalder det matriseassocierede revers transkriptaser, ART.
Et ART-system har tre dele: et revers transkriptase, et følgegen og en matrice af jævnt fordelte DNA-gentagelser, der ligner en CRISPR-matrice. Det er den lighed, der er interessant. Gentagelsesmatricerne er det, der gør CRISPR programmerbart, og en gentagelsesmatrice ved siden af et usædvanligt revers transkriptase er en struktur, ingen havde katalogiseret.
Søgningen arbejdede i den skala, der er hele pointen. Claude-agenter gennemgik en DNA-sekvensdatabase, samlede mere end 200.000 revers transkriptaser, markerede omkring 3.500 kandidatsystemer og indsnævrede dem til tyve, der fortjente nærmere eftersyn. Én agent opdagede det gentagne mønster ved siden af det usædvanlige gen. Anthropic anslår totalen til omkring 950 agenter, cirka 21 timer og 210 millioner tokens.
Hvad Anthropic ikke hævder
Selskabet er usædvanligt omhyggeligt med grænserne, og det er i grænserne, historien ligger.
Claude udførte ingen forsøg. Alt vådt laboratoriearbejde — at udtrykke proteinet i standardlaboratoriestammer og karakterisere det biokemisk — blev udført af menneskelige forskere i Anthropics laboratorium i San Francisco-området, der åbnede i foråret og kun arbejder på biosikkerhedsniveau 1 og 2 uden humane patogener.
Funktionen er ikke kendt. Tidlige forsøg viste, at ART-matricen udtrykkes som distinkte korte RNA-molekyler, hvilket er, hvad man ville vente, hvis systemet var programmerbart på CRISPR-vis. Anthropics egen formulering er, at “vi ved endnu ikke, hvad dets funktion er”.
Og det er ikke uden fortilfælde. Topchef Dario Amodei sagde, at systemet blev fundet “for størstedelen, men ikke helt, af Claude”, og erkendte, at forskere ved Stanford tidligere har beskrevet et system, der på nogle måder ligner.
Hvorfor det tæller som et resultat
Feng Zhang fra MIT, en af dem der gjorde CRISPR til et værktøj, kaldte det “et spændende eksempel på, hvordan AI-agenter kan bidrage til biologisk opdagelse”. Det er en opbakning til metoden snarere end til enzymet, og det er det rigtige at bakke op om på dette stadie.
Det, metoden gjorde, var en sammenlignende genomik-gennemgang i en skala, en forskergruppe ikke ville forsøge i hånden, efterfulgt af en vurdering af, hvilke tyve af 3.500 kandidater der fortjente bænktid. Ingen af halvdelene ligger uden for menneskelige forskeres rækkevidde. Kombinationen, udført på et døgn, er ny.
Anthropic har udgivet et fortryk og inviterer udenforstående grupper til at foreslå funktionsstudier. Den invitation er den ærlige del af meddelelsen, og den er også prøven. En struktur, der ligner CRISPR og producerer korte RNA, kan vise sig at være et programmerbart system, en forsvarsmekanisme uden anvendelse eller noget midt imellem. Hvilken af dem afgøres i andres laboratorier i løbet af det næste år, ikke i et firmablogindlæg.
