Femten timer på sidste dag
USA og Rusland fjernede en række sikringsbestemmelser fra FN’s udkast til regler om dødelige autonome våben på forhandlingernes sidste dag i Genève tidligere på måneden, skrev Washington Post den 26. september. Detaljerne har ikke været omtalt før.
I løbet af cirka 15 timer strøg de to delegationer ifølge tre personer med kendskab til forhandlingerne og dokumenter, som Post har gennemgået, formuleringen om, at systemerne skal fungere på en “forudsigelig” og “pålidelig” måde, fjernede en klausul om, at etiske hensyn skal indgå, når AI-våben bruges, og tog en bestemmelse ud om, at mennesker skal gennemgå militære mål udarbejdet af AI før et angreb.
Mødet var lukket. FN’s kameraer var slukket, og civilsamfundets observatører var fjernet. Washington og Moskva mødte med omkring ti jurister hver — næsten dobbelt så stor diplomatisk tilstedeværelse som andre delegationer — og gik frem hurtigt nok til at efterlade de mindre delegationer, med Posts ord, svimle.
“Det var død ved tusind papirsnit,” sagde en af de tre personer til avisen.
Det amerikanske udenrigsministerium, det russiske udenrigsministerium og FN besvarede ikke Posts anmodninger om kommentarer.
Hvad der faktisk forhandles
Samtalerne hører under FN’s mangeårige forsøg på at regulere dødelige autonome våben og er det længste, det forsøg er nået. Teksten er ikke bindende, som den står. Dens betydning er, at den kan blive grundlaget for en juridisk bindende traktat, hvis medlemsstaterne går med til at åbne den proces.
Den beslutning er sat i kalenderen. Landene vender tilbage til Genève i november for at afgøre, om samtalerne kan blive et officielt mandat eller en traktat.
Kravet om konsensus er trykpunktet. Nicole van Rooijen, direktør for koalitionen Stop Killer Robots, sagde til Post, at USA og Rusland ikke går ind for juridisk bindende regler og kan bruge “politisk kapital til at lægge pres på andre stater”. Hun tilføjede: “De har magt til at blokere ethvert væsentligt fremskridt fra det store flertal af stater, der faktisk vil videre mod en bindende traktat.”
Hvorfor klausulerne betyder noget
Verity Coyle, vicedirektør for våben i afdelingen for kriser, konflikt og våben hos Human Rights Watch, sagde til Post, at svage regler får konkrete følger. “Det kan betyde, at maskiner træffer liv-og-død-beslutninger uden menneskelig kontrol,” sagde hun. “Den praktiske virkning er barsk: flere civile skader, mindre ansvarlighed og et hurtigere skred mod mere risikabel, automatiseret krigsførelse.”
Hun beskrev den amerikanske delegation — diplomater fra udenrigsministeriet, embedsmænd fra Pentagon og jurister — som “et velressourceret hold, og de kommer forberedt på at forsvare amerikansk militær selvstændighed”, og sagde, at fremgangsmåden følger et mønster: “Når USA vil bevare et militært eller teknologisk forspring, skubber man frivillige retningslinjer frem i stedet for bindende regler. Vi har set den samme drejebog i cyber, rummet og andre nedrustningsdebatter.”
Richard Lennane, nedrustningsrådgiver i den juridiske gruppe hos Den Internationale Røde Kors-Komité, førte det modsatte argument ud fra historien og henviste til kemiske og biologiske våben, personelminer og klyngeammunition. “Det handler ikke om straf, det handler om at sætte normer og påvirke adfærd,” sagde han. “Vi tror, at en traktat, der regulerer autonome våben, kunne være lige så virkningsfuld.”
Parallellen hjemme
De klausuler, der blev strøget i Genève, ligner dem i Pentagons eget direktiv om autonome våben fra 2023, som kræver menneskelig dømmekraft til at kontrollere autonome og halvautonome systemer og forpligter dem, der bruger dem, til at overholde krigens love.
Det direktiv er ved at blive skrevet om. Trump udstedte i juni et nationalt sikkerhedsmemorandum, der krævede en opdatering inden for 90 dage. Ved udgangen af september er der ifølge Post ikke offentliggjort nogen ny version.
Administrationens erklærede holdning til internationale regler er ikke tvetydig. I FN tirsdag sagde Trump: “USA afviser også fuldstændig ethvert forsøg på at opbygge et globalistisk system til at kontrollere den kunstige intelligens, der tales så meget om nu.”
Hvad man skal følge
To datoer. Genève-mødet i november, der afgør, om tre års samtaler bliver et forhandlingsmandat for en bindende traktat eller forbliver rådgivende. Og Pentagon-direktivet, der nu er forbi den frist, Det Hvide Hus satte.
