En standardklausul til at købe en sprogmodel
USA’s General Services Administration har skrevet en standardkontraktklausul til køb af store sprogmodeller, og advokatfirmaer, der følger teksten, oplyser, at den træder i kraft den 19. oktober. Klausulen, 552.239-7001, hedder Basic Safeguarding of Data within Large Language Model Artificial Intelligence Systems og er dateret september 2026 i det afvigende regelsæt, som GSA udgiver som én enkelt, løbende opdateret PDF på Acquisition.gov.
Klientnotater fra Crowell & Moring og fra indkøbsrådgiveren Winvale daterer begge udstedelsen til den 28. september og ikrafttrædelsen til den 19. oktober, idet indkøbere frit kan bruge den tidligere. Da der er tale om en regelafvigelse og ikke en færdig forskrift, er den politik, indtil GSA enten ophæver den eller kodificerer den gennem en formel proces med en høringsperiode.
Hvornår den gælder, og hvornår den sletter sig selv
Klausulen lægges ind i udbud og kontrakter, når staten køber en sprogmodel, en generativ assistent, en chatbot, et agentsystem eller et produktivitetsværktøj med sprogmodel, hvor den funktion er en væsentlig egenskab, og statens data sendes direkte til modellen eller frembringes af den.
Den sletter sig selv i to tilfælde. Det første er, når leverandørens brug af modellen holder sig inden for egne interne systemer eller støttesystemer, som hverken leveres til eller tilgås af staten, selv om de tilfældigvis behandler statens data. Det andet er, når sprogmodelfunktionen er underordnet det, der købes — teksten nævner som eksempel et produkt, hvis primære formål ikke er AI, hvor modellen ikke kræves i udbudsmaterialet og ikke bruges til at behandle statens data.
Forpligtelserne føres videre til underleverandører, der udfører AI-design, -udvikling, -idriftsættelse eller drift og overvågning, sådan som disse opgaver er defineret i bilag A til NIST’s rammeværk for AI-risikostyring 1.0. Afsnittene om oprindelse, ejerskab, jurisdiktion og udenlandsk kontrol skal ikke føres videre til en åben sprogmodelkomponent eller en fuldt åben model.
Tooghalvfjerds timer, og et spørgsmål om udenlandsk ret
To varslingsure løber på 72 timer. Leverandøren skal underrette indkøberen inden 72 timer efter at have fået kendskab til en væsentlig overtrædelse af klausulen — defineret som en, der har medført, eller med rimelighed kan ventes at medføre, en betydelig negativ virkning på udførelsen eller på statens data — og inden 72 timer efter at have opdaget en sikkerhedshændelse, der rammer en sprogmodel brugt i kontrakten.
Mere usædvanligt er indholdet i afsnittet om forhåndsvarsel. Ud over de forventede tilfælde skal leverandøren varsle om enhver ændring, konfiguration eller træningsændring foretaget i modellen for at efterleve en lov, en forordning eller en politik fra en anden stat end USA, når ændringen væsentligt påvirker modellens output, nøjagtighed eller sandfærdighed. Med andre ord: en føderal køber vil vide, hvornår en udenlandsk regel har ændret, hvad modellen siger.
Klausulen styrer også, hvordan modeller tages ud af brug. Før en model i brug udfases eller erstattes, skal leverandøren gøre rimelige bestræbelser på at give staten samtidig adgang til efterfølgeren i mindst 30 dage for en større version og 15 dage for en mindre. Når skiftet tvinges igennem af en tredjeparts egen udfasning, erstattes den samtidige adgang af en underretning.
Nøjagtighed som en indsatsforpligtelse
Et tidligere udkasts formulering om “upartisk AI” er væk. I stedet skal leverandøren gøre rimelige bestræbelser på at udforme, træne og konfigurere modellen, så den prioriterer nøjagtighed, videnskabelig efterprøvning og saglighed, når den svarer på faktuelle spørgsmål, og anerkender usikkerhed, hvor pålidelig information er ufuldstændig eller modstridende. Samme pligt gælder det baggrundsmateriale, leverandøren udvælger, og som modellen trækker på.
Hvad angår sanktioner, beholder staten retten til når som helst at suspendere brugen af modellen. Hvis en kontrakt ophæves for misligholdelse, efter at leverandøren ikke har udbedret en skriftlig påtale om manglende efterlevelse, hæfter leverandøren for rimelige nedlukningsomkostninger — men ikke for nyt udbud eller udvikling af et erstatningssystem, og ikke for mere end 25 procent af værdien af den berørte ordre. Staten skal røbe nok af sin begrundelse, under fortrolighed, til at leverandøren forstår grundlaget for afgørelsen.
På det immaterialretlige område beholder staten den fulde ejendomsret til sine data og til al skræddersyet udvikling, mens leverandørens baggrundsdata og eksisterende produkter holdes udenfor.
Det, der er værd at følge, er den formelle proces, GSA siger kommer, og novemberopdateringen af MAS-rammeaftalerne, som er vejen ind for klausulen hos leverandører, der allerede er med.
