Søgsmålet
Fire personer, der betaler for ChatGPT, Claude, Grok eller Gemini, indgav fredag et gruppesøgsmål ved den føderale distriktsdomstol for det nordlige Californien mod Anthropic, OpenAI, SpaceXAI og Google. De fører sagen på vegne af en foreslået landsdækkende gruppe af betalende abonnenter, skriver ABC News.
Påstanden er, at de fire selskaber har aftalt indbyrdes at bremse tempoet i AI-udviklingen, at det er en aftale mellem konkurrenter om at begrænse produktionen, og at den forringer det, abonnenterne får for penge, de allerede betaler.
Det juridiske greb
Argumentet er bevidst snævert. “Konkurrencelovgivningen tillader ikke konkurrenter at beslutte indbyrdes, at konkurrence er for farlig”, hedder det i stævningen, ifølge Fortune.
Sagsøgerne understreger, at de ikke har indvendinger mod, at ét selskab på egen hånd vælger at gå mere forsigtigt frem. Det, de mener loven forbyder, er genvejen at aftale at “erstatte individuelt ansvar med kollektiv tilbageholdenhed”.
Sondringen betyder noget, fordi domstolen så ikke skal afgøre, om det er klogt at bremse. Den skal kun afgøre, hvem der må træffe den beslutning, og sammen med hvem.
Hvad søgsmålet bygger på
Grundlaget er offentligt og nyt. Den 12. september udgav Anthropics topchef Dario Amodei et essay, hvor han argumenterede for, at branchen må sænke hastigheden, hvormed modellernes evner forbedres. Samme dag sagde OpenAIs Sam Altman, SpaceXAIs Elon Musk og Google DeepMinds Demis Hassabis offentligt, at de var enige.
Stævningen henviser også til en erklæring, som i juli blev underskrevet af ansatte på flere laboratorier, og som anerkendte et “intenst konkurrencepres mod ensidigt at bremse” — en formulering, sagsøgerne læser som bevis på, at intet laboratorium ville have handlet alene.
Selskaberne har allerede drøftet det
Den mest ubehagelige detalje for de sagsøgte er, at to af dem tog konkurrenceproblemet op, før nogen sagsøgte dem.
Amodeis essay foreslog, at staten skulle “udstede en snæver undtagelse for visse typer sikkerhedssamtaler”, altså en anmodning om lov til at koordinere. Altman hilste et “føderalt regelsæt med ensartede sikkerhedskrav” velkommen, men tilføjede: “vi mener ikke, vi behøver vente på en konkurrenceretlig undtagelse”.
Det er den sidste position, en domstol nu kan blive bedt om at prøve. En undtagelse, ingen har søgt, er en undtagelse, ingen har.
Det, der endnu ikke vides
Ingen af de fire selskaber havde svaret på henvendelser, da de første artikler udkom. Intet er afgjort: dette er en stævning, og gruppen er ikke godkendt af retten.
Det første spørgsmål, en dommer når frem til, er, om fire topchefer, der offentligt er enige om sikkerhed, udgør en aftale i konkurrenceretlig forstand, eller om det er fortalervirksomhed om, hvad stater bør kræve — tale om politik snarere end en aftale om produktion. Hold øje med de sagsøgtes afvisningspåstande, og med om justitsministeriet eller Federal Trade Commission udtaler sig.
