To afgørelser, én domstol
Google indgav mandag klager til EU-Retten i Luxembourg over to afgørelser, som Europa-Kommissionen traf i juli med hjemmel i forordningen om digitale markeder, rapporterede Reuters.
Den første kræver, at Google stiller anonymiserede søgedata til rådighed for kvalificerede konkurrerende søgemaskiner og AI-chatbots. Den anden dækker adgang til 11 Android-funktioner, der i dag er mere tilgængelige for Googles egne tjenester end for andres.
Tilsammen er de Kommissionens svar på en bestemt indvending: at et selskab, der allerede har søgeindekset og det mobile styresystem, er usædvanligt godt placeret til også at vinde assistentmarkedet.
Googles argument er privatliv, ikke konkurrence
Oliver Bethell, Googles seniordirektør for konkurrencespørgsmål, byggede klagen op om brugerne frem for konkurrenterne. »Vi klager over afgørelser, der vil tvinge os til at dele folks private søgehistorik uden tilstrækkelig anonymisering og svække afgørende sikkerhedsbeskyttelse i Android«, sagde han.
Selskabet gik videre om netop søgedataafgørelsen og anførte, at folk bruger søgning »til deres mest personlige spørgsmål — fra medicinsk uro til nære relationer«, og at et påbud om at udlevere sådanne søgninger uden tilstrækkelige værn »ville forvolde uoprettelig skade«.
Kommissionen er uenig om faktum. Den oplyser, at begge foranstaltninger indeholder »robuste værn, der beskytter brugernes privatliv, enhedernes integritet og sikkerheden«.
Dér ligger hele striden i to sætninger. Ingen af parterne bestrider, at dataene ville hjælpe konkurrenterne — det ville de åbenlyst. De strides om, hvorvidt anonymisering overhovedet er mulig i den skala.
Uret går videre
En klage udsætter ikke afgørelserne. Kommissionens tidsplan kræver fortsat, at Google færdiggør det anonymiserede søgedatasæt i november 2026 og sit pristilbud i januar 2027, med søgedatapligten i kraft den måned og Android-ændringerne senest i juli 2027.
EU-Retten bruger rutinemæssigt år på klager om konkurrence og DMA. Medmindre Google får foreløbige forholdsregler, bliver den praktiske følge, at selskabet efterlever, mens det fører sag, og datasættet findes, før domstolen afgør, om det bør findes.
Hvorfor AI-chatbots overhovedet står i en søgeafgørelse
At AI-chatbots regnes som kvalificerede modtagere af søgedata er det, der gør dette til en AI-sag og ikke en søgesag. En chatbot, der kan forankre svar i et levende indeks over nettet, erstatter søgning; en der ikke kan, gør det ikke.
Den britiske konkurrencemyndighed nåede i sidste uge en lignende konklusion fra en anden vinkel og foreslog, at ChatGPT og Perplexity skal fremgå af den valgskærm, Google skal vise Android-brugere. To tilsyn, to instrumenter, én præmis: assistentmarkedet og søgemarkedet er samme marked.
Det, man skal holde øje med, er, om Google beder om foreløbige forholdsregler. Uden dem kommer novemberfristen længe før dommen.
