En milliard dollar og enden på fortrolighedsaftalerne
Amazon Web Services vil bruge mere end en milliard dollar over de næste fem år i de amerikanske lokalsamfund, der huser selskabets datacentre, og vil ikke længere bede de lokale myndigheder, man forhandler med, om at skrive under på fortrolighedsaftaler. Tilsagnene blev offentliggjort fredag af AWS-direktør Matt Garman, der skrev, at “vi bruger ikke længere fortrolighedsaftaler med de offentlige myndigheder, vi samarbejder med om vores projekter”.
Netop de aftaler har været den mest omstridte del af branchens omgang med amerikanske kommuner og county-bestyrelser. De lader et selskab forhandle om strøm, vand og skat med folkevalgte, der derefter har forbud mod at fortælle borgerne, hvad der blev aftalt. At droppe dem er den eneste indrømmelse i udmeldingen, der ændrer, hvordan den næste strid om en placering bliver ført, og ikke blot hvem der betaler for den.
Hvad pengene går til
Programmet hedder Built Together, og Amazon siger, at det er bygget op om de tre ting, værtssamfundene pegede på som vigtigste. Det første er uddannelse: beboere i et datacentersamfund skal kunne tage et certifikat eller en toårig uddannelse helt uden egenbetaling, inden for elfag, ventilation og køling, fiberoptik, it, sundhed, skole, beredskab og avanceret produktion. Amazon vurderer, at indsatsen vil nå mere end 300.000 studerende over fem år.
Det andet er regningerne. Sammen med nonprofitorganisationer, lokale elselskaber og delstaternes energikontorer siger Amazon, at man vil finansiere energiforbedringer i skoler, forsamlingsbygninger og private boliger, og at de bygninger, der får dem, skal kunne skære 20 til 40 procent af de månedlige energiudgifter.
Det tredje er penge uden betingelser. Amazon oplyser, at millioner af dollar om året per lokalsamfund skal føres gennem lokale nonprofitorganisationer og almennyttige fonde, til det hvert sted selv udpeger: veje, parker, brandudstyr, billige boliger, fødevaresikkerhed, skoler, katastrofeberedskab.
Vand, strøm og måleren
Garman gentog målet om, at Amazons datacentre skal være vandpositive i 2030, altså levere mere vand tilbage til de lokale systemer, end de bruger, og sagde, at selskabet i 2025 havde tilbagelagt 75 procent af vejen dertil. Amazon vil en gang om året offentliggøre energiforbrug, energieffektivitet, vandforbrug, vandeffektivitet og hvor stor en andel af strømmen der kommer fra kulstoffri kilder, så offentligheden kan kontrollere tallene.
Nye anlæg skal bruge nødgeneratorer, der opfylder den amerikanske miljømyndigheds Tier 4-krav, det strengeste myndigheden sætter. I det spørgsmål, der har udløst mest lokal vrede — om husholdningerne i sidste ende subsidierer de netforstærkninger, en hyperscaler har brug for — skrev Garman, at Amazon arbejder med elselskaber, tilsynsmyndigheder og netoperatører “for at sikre, at de energipriser, vi betaler for vores datacentre, er tilstrækkelige til at dække både energien og infrastrukturforbedringerne”.
Mere end hundrede moratorier
Udmeldingen er ikke velgørenhed, og Amazon fremstiller den ikke sådan. Garmans tekst bemærker, at mere end 100 moratorier mod datacentre er under overvejelse rundt om i landet, og beskriver meget af modstanden som et resultat af misinformation. Dér ligger den kommercielle logik: tilladelserne, ikke chippene eller kapitalen, er nu det langsomste trin, når amerikansk AI-kapacitet skal bygges, og et county, der er holdt op med at give tilladelser, kan man ikke købe sig ud af.
Hvad tilsagnet ikke indeholder, er en sanktion. Milliarden er et selskabsløfte, ikke et vilkår i nogen tillladelse, og de årlige tal bliver Amazons egne. Det, der er værd at følge, er om den næste runde forhandlinger med amerikanske counties faktisk føres offentligt nu, hvor fortrolighedsaftalerne er væk, og om elreguleringen i Virginia, Ohio og Mississippi godtager Amazons version af, hvem der betaler for ledningerne.
