Lovforslaget
Lovforslaget om automatiseret onlinesoftware (adgang og åbenhed) blev offentliggjort den 13. oktober som forslag 025 i samlingen 2026-27. Det er et privat lovforslag fremsat ved lodtrækning af Damian Hinds, konservativt medlem for East Hampshire, og det begyndte i Underhuset.
Den lange titel fastlægger to pligter: at »fastsætte bestemmelser om registrering af operatører af nærmere angivet automatiseret onlinesoftware« og at »fastsætte bestemmelser om disse operatørers pligter med hensyn til softwarens funktioner, herunder i forbindelse med adgang til onlinemateriale offentliggjort af andre end operatøren«. Enkelt sagt: en robot, der læser en andens websted, skal oplyse, hvem der driver den, og hvorfor.
Hinds redegjorde for princippet i et debatindlæg den 17. oktober: »du bør være nødt til at fortælle ejeren, hvem du er, og hvad du agter at gøre med det«. Han skrev også, at webstedsejere ikke kan identificere langt størstedelen af robotterne.
Brevet
To dage før det indlæg, den 15. oktober, offentliggjorde brancheorganisationen News Media Association et fælles brev til statsminister Andy Burnham med en opfordring til regeringen om at støtte forslaget eller indføre tilsvarende bestemmelser i denne samling. Seksten personer skrev under, og bredden er pointen.
Fra landsdækkende aviser: Anna Bateson fra Guardian Media Group, Danny Groom fra Daily Mail, Dominic Carter fra The Sun, Jon Slade fra Financial Times, Chris Longcroft fra The Times og The Sunday Times, Chris Evans fra The Daily Telegraph, Geoff Maynard fra Daily og Sunday Express, Neil McIntosh fra Daily Record og Steve Graves fra Liverpool Echo. Fra brancheorganisationerne: Theo Bamber fra News Media Association, Dan Conway fra Publishers Association og Sajeeda Merali fra Professional Publishers Association. Og uden for forlagsbranchen: Jen Wong, driftsdirektør i Reddit, Justine Roberts, grundlægger af Mumsnet, Scott Lovett, præsident for Fastly, og Vasanth Williams, produkt- og teknologidirektør i Condé Nast.
Den sidste gruppe er det, der adskiller dette fra en aviskampagne. Et indholdsleveringsnetværk og et forumselskab står på samme brev som Guardian og Sun, fordi det problem, de beskriver — crawlere, der hverken identificerer sig eller oplyser et formål — rammer alle, der leverer sider.
Argumentet
Brevets ræsonnement er kort. »Argumenterne for åbenhed er klare«, hedder det. »Det, der mangler, er en beslutning om at handle.« Det fremfører også et egennyttigt argument rettet mod AI-branchen snarere end mod udgiverne: »Uden en fortsat forsyning af nøjagtig information af høj kvalitet vil AI-modeller forringes.« Brevet citerer en ledende forsker hos en AI-udvikler, der beskriver praksissen som »det største tyveri af arbejde i menneskehedens historie«.
Værd at bemærke: kravet er hverken et forbud eller en licensafgift. Det er oplysning: hvem operatøren er, og hvad adgangen skal bruges til. Hinds har formuleret det som, at beslutningen bliver hos udgiveren, der kan se, hvem der læser, og så blokere, tillade eller forhandle en pris.
Hvorfor det næppe bliver lov
Hinds sagde det selv. Hans forslag »har små chancer for at nå lovsamlingen«, skrev han og tilføjede, at han håbede at føre debatten videre ved at rejse spørgsmålet.
Mekanikken forklarer pessimismen. Lodtrukne forslag får begrænset fredagstid og falder let; forslaget var sat til andenbehandling fredag den 16. oktober. Underhusets dagsorden fastslår også, at der kræves en bevillingsbeslutning, for at forslaget kan behandles i udvalg, og den beslutning ligger hos regeringen. En registreringsordning koster penge at drive, så den bestemmelse, der får loven til at virke, er også den, der giver regeringen et veto ved at lade være.
Hvad man skal følge
Signalet at holde øje med er ikke forslagets fremdrift, men regeringens svar på brevet. Hvis ministrene tager åbenhedspligten ind i deres egen lovgivning, har Hinds opnået det, han sagde, han sigtede mod. Hvis de ikke giver bevillingsbeslutningen og tier, bliver spørgsmålet, hvad underskriverne så gør — og en gruppe, der omfatter Fastly, som ligger foran en stor del af webbens trafik, har muligheder, der ikke kræver en lov.
