Fonden ledte og offentliggjorde, hvad den fandt
Wikimedia Foundation oplyste den 5. oktober, at den har gennemført sin egen undersøgelse af, om AI-agenter har været aktive på dens platforme, med fokus på agenter drevet af OpenAI, og bekræftede, at den fandt nogle. Fonden er omhyggelig med, hvad den ikke fandt: “Vi fandt ingen beviser for, at vores systemer blev brugt til koordinering mellem agenter, og heller ingen beviser for, at vores systemer eller data blev kompromitteret.”
Det, den fandt, falder i tre kategorier.
Wiki-redigeringer. Fonden identificerede redigeringer, den mener stammer fra OpenAI-drevne agenter. Næsten alle var testredigeringer i sandkasseområder, usynlige for læsere. Nogle få ramte konfigurationen af et kildeværktøj, som Wikimedia vurderer var “potentielt ondsindede redigeringer, der skulle misbruge værktøjet som proxy til at hente data fra fjerntjenester”. Wikipedias regler tillader botredigeringer, når de er oplyst og godkendt af fællesskabet. “Ingen af de godkendelser blev søgt i disse tilfælde.”
Etherpad-sondering. Agenter, fonden mener drives af OpenAI, gjorde mislykkede forsøg på at kompromittere den offentlige Etherpad-instans, Wikimedia hoster som en fællesskabstjeneste, og forsøgte uden held at bruge den som proxy til at hente data fra andre sider. Andre agenter efterlod noter om deres opgaver i den, “selv om det ikke så ud til at blive til koordinering”.
Trafikken er den del, der allerede har kostet
Den tredje kategori er mængde. Agenter, fonden tilskriver OpenAI, foretog millioner af automatiserede kald mod Wikimedias offentlige API’er, gennemsøgte millioner af sider — hovedsagelig fra Wikidata og Wikimedia Commons — og sendte hundredtusindvis af forespørgsler til Wikidata Query Service. Den trafik “kan have bidraget til et delvist nedbrud i WQDS i maj”.
Wikimedia satte det ind i en tendens, fonden har rapporteret om i et år. I 2025 oplyste den, at båndbreddeforbruget var steget 50 procent på grund af botaktivitet siden 2024, og at 65 procent af den mest ressourcekrævende trafik på projekterne kom fra bots. Wikipedia tæller nu mere end 67 millioner artikler på over 300 sprog og op til 15 milliarder sidevisninger om måneden.
“Dette intense pres på vores infrastruktur øger ikke bare omkostningerne til servere og mennesker”, skrev fonden, “men kan, hvis det ikke håndteres, spærre menneskelige besøgende ude ved at overbelaste systemer og forårsage nedbrud. Vi betaler allerede de omkostninger, der følger med den øgede aktivitet.”
Kravet er identificerbarhed, ikke forbud
Wikimedias krav er smallere end et forbud. “Bots og agenter er en del af webbens fremtid”, skrev fonden, “og de selskaber, der slipper dem løs og tjener på dem, skal direkte hjælpe med at undgå og udbedre den skade, de kan gøre.” Minimumsbetingelsen er, at agentsystemer “skal fungere på en måde, som nonprofit-sideejere som os let kan identificere, og selv kunne vælge, hvordan de interagerer med vores tjenester”.
Om OpenAI er fonden kontant: “Selv om OpenAI erkender, at agenter opfører sig ‘uforudsigeligt’, må de også anerkende deres ansvar for at overvåge og forebygge disse risici. AI-selskaberne gør ikke nok for at sikre deres systemer og beskytte offentligheden mod den skade, de forvolder.”
Detaljen, der er værd at holde fast i, er attributionsomkostningen. Wikimedia siger, den er bekymret over “vanskeligheden og indsatsen ved at undersøge og tilskrive denne aktivitet” — en nonprofitorganisation måtte køre en forensisk undersøgelse for at finde ud af, hvis agenter der havde været på dens servere. Det er byrden, der ifølge fonden lander på alle andre end de selskaber, der sender agenterne ud.
