En køleskabsstor test af en meget stor idé

Google opsender det første hardware fra projektet Suncatcher den 1. oktober, oplyste selskabet torsdag. Satellitten hedder MVP, følger med SpaceX’ samlede mission Transporter-18 på en Falcon 9 fra Vandenberg i Californien og er bygget sammen med jordobservationsselskabet Planet.

Lasten er bevidst beskeden: fire af Googles tensorprocessorer, omtrent regnekraften i én servermaskine, forsynet af omkring en kilowatt solceller. Pointen er ikke kapaciteten. Pointen er at finde ud af, om acceleratorer bygget til en klimastyret bygning overlever opsendelse, stråling og temperatursvingningerne i lavt kredsløb.

Tidspunktet er nyheden. Da Google beskrev Suncatcher som et forskningsprojekt, var prototyperne med Planet sat til begyndelsen af 2027. At flyve i oktober rykker det måneder frem.

Hvorfor nogen vil sætte en TPU i rummet

Googles argument handler om strøm snarere end om regnekraft. I det rigtige kredsløb ser en satellit næsten konstant sollys, og panelerne kan levere op til otte gange så meget som den samme flade ville give på jorden, efter selskabets eget skøn. Det er den ressource, et AI-datacenter bruger mest af, og den, der er sværest at bygge ud hurtigt på Jorden.

Nærbillede af et grønt printkort
MVP bærer fire TPU'er, omtrent kraften fra én servermaskine. Arkivfoto, ikke et TPU-kort. Ivan Chumak · pexels · Pexels License

Forhindringerne er lige så fysiske. Chips, der bliver varme, har ingen luft at afgive varmen til, så Google siger, at de har testet varmerør og radiatorer i stedet for blæsere. Stråling er det andet spørgsmål, og selskabet oplyser, at dets Trillium-TPU’er i test tålte doser større end dem, en femårig mission ville give — et laboratorieresultat, oplyst af Google, ikke målt i kredsløb.

Hvad missionen faktisk måler

MVP ventes at virke i omkring et år og besvare en kort liste spørgsmål: hvordan hardwaren nedbrydes, hvordan varmen bevæger sig, og hvor meget af konstruktionen der skal ændres. En mission med to satellitter planlagt til 2027 skal teste de laserforbindelser med høj båndbredde, som enhver virkelig klynge ville have brug for, da en konstellation af acceleratorer er ubrugelig, hvis de ikke kan tale hurtigt sammen.

En raket, der letter fra en affyringsrampe med en udstødningsstribe
MVP følger med en samlet Transporter-opsendelse fra Vandenberg. Arkivfoto af en anden opsendelse. Forest Katsch · pexels · Pexels License

Google har skitseret sluttilstanden — klynger af snesevis af TPU-bærende satellitter i tæt formation — men intet af det afgøres af et enkelt fartøj med fire chips om bord.

Det, der er værd at følge

Første signal er, om den 1. oktober holder; pladser på samlede opsendelser flytter sig. Derefter er de nyttige tal dem, Google offentliggør, ikke dem selskabet fremskriver: hvor meget strøm panelerne faktisk leverer, hvor varme chippene bliver, og om lasertesten i 2027 beholder sin dato. Indtil da er dette et fremrykket eksperiment, ikke et datacenter.