Hvad dokumenterne beskriver
Den amerikanske hærs cyberkommando arbejder på AI-agenter, der på egen hånd skal bevæge sig gennem en modstanders net, fremgår det af interne dokumenter, som The Intercept har fået adgang til og offentliggjorde 19. oktober. Programmet heder ECHOTRIBBLE, og dokumenterne siger, at softwaren er »udformet til autonomt at navigere infrastrukturer«.
The Intercept beskriver tre dokumenter: et oplæg sendt til mulige leverandører, et spørgsmål-og-svar-dokument til interesserede virksomheder og en præsentation vist for branchen ved et samarbejdsmøde hos cyberkommandoen den 24. juni. Tilsammen skitserer de noget, der opfører sig mindre som et værktøj, en operatør styrer, og mere som en computerorm.
»Minimalt menneskeligt tilsyn«, sort på hvidt
Det, der adskiller ECHOTRIBBLE fra det cyberværktøj, forsvaret allerede råder over, står i kravene. Softwaren »skal fungere med minimalt menneskeligt tilsyn«, hedder det i dokumenterne, under en overskrift, The Intercept gengiver som »selvstyret adfærd«. Operatørerne ville sætte udløsende betingelser på forhånd. Inde i målnettet ville agenterne selv afgøre, hvad der skal ske.
Den angivne opgave er offensiv. Dokumenterne taler om at »identificere og neutralisere identificerede trusler/mål« og opregner muligheder som »at slå truslen helt eller midlertidigt ud, at slette truslen fra målet«. Når opgaven er fuldført, skal agenterne slette sig selv — helst, siger dokumenterne, uden at målet bemærker det.
Den bygger en kopi til hver enhed, den finder
Den klareste illustration er et dias fra junipræsentationen. The Intercept beretter, at det viser softwaren installeret på en bærbar computer, hvorefter den »identificerer andre mulige mål« på samme net og »producerer en kopi af sig selv skræddersyet specifikt til iPad, Apples stationære computer og Windows 11-pc«.
Det er den afgørende egenskab, og det er derfor, sammenligningen med en computerorm er hærens egen ramme og ikke en kritikers. Dokumenterne siger, at agenterne skal nå skymiljøer og luftgabede systemer — maskiner, der bevidst holdes uden for nettet — ud over almindelige tilsluttede enheder.
Hvad hæren ikke har sagt
Hærens cyberkommando svarede ikke på The Intercepts spørgsmål, blandt andet om tiltag til at forhindre utilsigtet skade. Intet budgetbeløb, ingen kontrakttildeling, ingen tidsplan og ingen inddæmningsmekanisme findes i artiklen. Dokumenterne er en markedsforespørgsel: hæren spørger branchen, hvad den kan bygge, den beskriver ikke noget, den allerede har.
Det hul vejer tungere her end i de fleste indkøbsdokumenter, fordi den efterspurgte evne er selvreplikerende kode, der selv vælger sin næste vært. Intet i det materiale, The Intercept beskriver, forklarer, hvordan softwaren skulle holdes inde i det net, den var rettet mod, eller hvordan en operatør skulle kalde den tilbage, når betingelserne først var udløst.
Samme uge, i den virkelige verden
Timingen er ubelejlig. Samme dag som The Intercept udkom, berettede Reuters, at en enkelt hacker havde brugt kommercielle AI-agenter til at bryde ind på hjemmesiderne hos mere end 100 virksomheder, med instruktioner skrevet på under 100 kinesiske tegn. Kampagnen brugte kommercielle modeller og en agentplatform med åben kildekode, og den blev opdaget, fordi operatøren havde ladet kontrolpanelerne stå åbne.
Hæren beder om noget betydeligt mere kapabelt end det, med samme grundegenskab: software, der fortsætter, når mennesket holder op med at se på.
Hvad man skal følge
ECHOTRIBBLE er tidligt. The Intercept kalder programmet »spirende«, og de dokumenter, der beskrives, hører til trinnet før et formelt udbud. De konkrete pejlemærker er indkøbsmæssige — en offentliggjort forespørgsel eller en tildeling til en navngiven leverandør — og enhver udtalelse fra cyberkommandoen om, hvordan en selvspredende agent afgrænses, logges og stoppes. Ingen af dem findes endnu.
